Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konkurrence til United: Bayern klar med 745 millioner

Af Emil Plovgaard
01.03.2024 Kl. 18:03

Manchester United får nu kamp til stregen, lyder det.

Bayern München har hentet midtstoppere til klubben i løbet af de seneste fire transfervinduer om sommeren.

Nu ser det ud til, at den tyske storklub er på banen efter en ny midtstopper igen.

Det er imidlertid skidt nyt for Manchester United, da klubben angiveligt skulle kigge på Benficas Antonio Silva.

LÆS OGSÅ:

Midt i skadeskrise: Liverpool lagt ned af sygdom

Iskoldt: Nægter at undskylde til Manchester United

Afslører: Denne klub var tæt på at hente Erling Haaland

Den 20-årige midtstopper regnes for at være en af de mest talentfulde midtstoppere på det europæiske kontinent.

Bayern München skulle være klar med 100 millioner euro, svarende til 745 millioner kroner, for Silva, skriver den portugisiske avis Record.

Det er samme sum, som hans frikøbsklausul lyder på.

Thomas Tuchel forlader den tyske storklub til sommer, og det er endnu ikke meldt ud, hvem der overtager roret efter ham.

Det kommer dog med al sandsynlighed også til at spille ind på flere spilleres fremtid og dermed også klubbens transferplaner.

Matthijs de Ligt skulle angiveligt være utilfreds i München, hvor han lige nu er tredje- eller fjerdevalg i det centrale forsvar hos Bayern, men det kan jo ændre sig.

Manchester United har tidligere vist interesse for den hollandske midtstopper, ligesom Paris Saint-Germain i vinterens transfervindue var ude efter ham.

Der ventes en større genopbygning hos Bayern München til sommer efter, hvad der lige nu ser ud til at ende som en skuffende sæson.

Læs de seneste nyheder om Premier League her.

Annonce