Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Iskoldt: Nægter at undskylde til Manchester United

Af Emil Plovgaard
01.03.2024 Kl. 16:28

Der er ondt blod mellem Manchester United og Fulham i øjeblikket.

Sidstnævnte offentliggjorde for nylig en video på det sociale medie TikTok.

Her var Bruno Fernandes i fokus, da portugiseren lå og vred sig i smerter. Få sekunder efter var midtbanespilleren dog atter på fødderne, da der ikke blev dømt frispark.

Videoen var akkompagneret af komisk musik og med teksten: ‘Vi er så glade for, at han er ok’.

LÆS OGSÅ:

Afslører: Denne klub var tæt på at hente Erling Haaland

Mohamed Salah forlader Liverpool: ‘Kontrakten er skrevet under’

Liverpool er overbeviste: Xabi Alonso afviser tilbud

Fernandes forblev på banen kampen ud og spillede ligeledes i kampen mod Nottingham Forest i FA Cuppen i midtugen, hvor han ellers var meldt tvivlsom.

Erik ten Hag mener ikke, at Fulhams opførsel på TikTok var passende, og han fortalte, at han mente, klubben burde undskylde til Manchester United.

– Det vidste jeg ikke, men hvis de gjorde det, er det forkert. Det er bestemt ikke rigtigt af en klub at gøre sådan noget. Helt uden for skiven. Det er forkert. De skal undskylde for det, sagde Erik ten Hag torsdag.

Men det vil Fulham ikke.

– Jeg er ikke en stor fan af sociale medier, men som I kan forvente, så er jeg bevidst om dette.

– Det var en reaktion fra Ten Hag. Når en manager forsvarer en fodboldspiller, så er det en normal situation. Havde det drejet sig om en af vores spillere, ville jeg have forsvaret ham til det sidste.

– Vi bed alle mærke i, at Ten Hag ikke havde set videoen. Han snakkede efter et spørgsmål fra en journalist. Jeg har ikke hørt spørgsmålet, og jeg ved ikke, hvordan journalisten fremkom med spørgsmålet.

– For en manager i det øjeblik … Hvis du fortæller mig, at for 10 minutter siden har en anden klub skrevet noget om en af mine spillere, så vil jeg forsvare spilleren, selvom jeg ikke har set det. Sådan er situationen, siger Silva ifølge Sky Sports.

Læs de seneste nyheder om Premier League her.

Annonce