Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommer fra Manchester: Han skal dømme City mod Arsenal

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2024 Kl. 13:09

Dommeren til søndagens storkamp mellem Manchester City og Arsenal er blevet udpeget.

Premier League oplyser, at valget er faldet på den bundrutinerede Anthony Taylor, men samtidig vækker det dog også opsigt.

For Anthony Taylor kommer fra Manchester-bydelen Wythenshawe, og det har allerede fået flere kommentarer med på vejen fra Arsenal-fans på sociale medier.

Gennem årene har 45-årige Anthony Taylor dog dømt en række kampe, hvor enten Manchester City eller Manchester United har været på banen. 

Det har Premier League ikke vurderet har været noget problem, og Anthony Taylor er da også en af ligaens mest respekterede og rutinerede dommere. 

I sidste sæson dømte han kampen mellem Arsenal og Manchester City, hvor Pep Guardiolas mandskab vandt 3-1. Dengang uddelte han fire gule kort til Manchester City og to til Arsenal. 

Efter skænderi: Han har spillet sin sidste kamp for Manchester City

Det er fjerde gang i denne sæson, at Anthony Taylor skal dømme Manchester City, mens det er tredje gang, at han skal dømme en Arsenal-kamp. 

Tidligere på sæsonen har Anthony Taylor dømt Arsenals 3-1-sejre mod Manchester United og Liverpool i Premier League. 

Han kommer til at få Jarred Gillet som VAR-dommer i Stockley Park. 

Annonce