Klub indgiver klage til FIFA - vil have suspenderet Chelsea-transfer
Chelsea står til at være aldeles aktive i dette transfervindue, hvor de allerede har præsenteret én signing.
Den 20-årige ivorianske angriber, David Datro Fofana, er blevet hentet i Molde FK for en sum af cirka 90 millioner kroner, men nu vil en ivoriansk klub have suspenderet handlen.
Det kan den afrikanske journalist, Ibrahim Sannie Daara, afsløre på sitet Ghanasoccernet.
Det er den ivorianske klub, Club Abidjan City FC, der har indberettet både Molde FK og Chelsea, da de mener, at de er snydt i forbindelse med angriberens skifte til det norske mandskab.
I 2016 skiftede David Datro Fofana til Club Abidjan City FC som ungdomsspiller efter at have indgået en aftale med hans mor, Valerie.
I forbindelse med skiftet til Molde FK har moderen nægtet at have skrevet under på en aftale med Club Abidjan City FC, og efter denne påstand og godkendelse fra repræsentanter fra de ivorianske fodboldforbund kunne David Datro Fofana skifte til Norge.
Derfor mener klubben, at der er blevet taget ulovlige metoder i brug ifm. skiftet til Molde FK, hvor de angiveligt skulle være gået glip af mange penge – og dermed også penge ifm. skiftet til Chelsea.
Ibrahim Sannie Daara kan afsløre et brev, der er blevet sendt af Marco Taddei, som er præsident for Club Abidjan City FC, til FIFA, hvor de beder det internationale fodboldforbund om at suspendere transfer, indtil CAS kan komme med en afgørelse.
The Ivorian club say Molde stole the player from their club through a 'fictitious' transfer by colluding with the player's mother and some local FA officials which paved the way for the striker to join the Norwegian side.
Fofana joined Chelsea last week in a deal worth $13m pic.twitter.com/TMsPSykaFh
— Ibrahim Sannie Daara (@SannieDaara) January 4, 2023
LÆS OGSÅ: Premier League-klub forhandler med F.C. København
LÆS OGSÅ: Managerfyring i Premier League nærmer sig
LÆS OGSÅ: Nye meldinger: Ingen aftale mellem Chelsea og Benfica