Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopps efterfølger: Liverpool favorit til denne manager

Af Emil Plovgaard
03.04.2024 Kl. 13:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool fører ræset om Ruben Amorim fra Sporting CP som Jürgen Klopps efterfølger.

Sådan lyder meldingen fra den portugisiske journalist Pedro Sepulveda.

– FC Barcelona kigger ikke på Ruben Amorim som en afløser til Xavi. Det er bekræftet.

– Liverpool fører ræset om den portugisiske manager. Frikøbsklausul, 150 millioner kroner.

LÆS OGSÅ:

Arsenal-legende: Mbappé burde skifte til denne Premier League-klub

Medie: Utroligt usandsynligt han bliver Liverpool-manager

‘Aldrig set før’: Holdkammerat blæst bagover af Liverpool-stjerne

– Sporting kan forhandle om prisen. Amorims fokus er nu på den portugisiske liga og den portugisiske pokal, skriver Sepulveda på det sociale medie X onsdag.

The Reds er på udkig efter en ny manager, efter at Klopp annoncerede, han ville trække sig ved sæonens udgang.

Det er Fenway Sports Groups fodbolddirektør, Michael Edwards, og kommende sportsdirektør i Liverpool, Richard Hughes, som er udstyret med opgaven om at udpege en ny manager.

Amorim har etableret sig selv som en førende kandidat til at overtage roret på Anfield, efter at han har haft stor succes hos Sporting fra Lissabon.

Amorim regnes som et af de mest spændende trænernavne i Europa, og på trods af rygter herom, er han ikke et emne hos FC Barcelona.

Den portugisiske manager har en frikøbsklausul på omkring 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner, i sin nuværende kontrakt.

Amorims primære fokus lige nu er at vinde The Double i hjemlandet, hvor Sporting kandiderer til mesterskabet og guld i pokalen.

I 2021 førte Amorim Sporting frem til sin første ligatitel i 19 år, og sidste år kom han på læberne hos mange engelske fodboldfans, da det lykkedes det portugisiske mandskab at slå Arsenal ud af Europa League i ottendedelsfinalen.

Xabi Alonso er ikke længere en del af snakken om at blive Liverpools nye manager, og det skyldes, at den 42-årige spanier for nylig meddelte, at han bliver endnu en sæson hos Bayer Leverkusen.

Annonce