Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Aldrig set før': Holdkammerat blæst bagover af Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
02.04.2024 Kl. 15:50

Alexis Mac Allister fra Liverpool fortsætter med at høste ros i stride strømme.

Senest brillerede han i kampen mod sin gamle klub, Brighton, som Liverpool vandt med 2-1.

Her spillede han en instrumental rolle, hvor det blandt andet blev til et oplæg i forbindelse med målet, der gjorde Mohamed Salah til matchvinder.

Mac Allisters indsats i kampen mod Brighton har ført til ros fra alle kanter af verdenssamfundet, og også fra nogle af holdkammeraterne.

LÆS OGSÅ:

Jagtet af Liverpool: Nu har en anden klub taget kontakt

Favorit til Liverpool-jobbet irriteret over rygter

‘Jeg var dum’: Franskmand fortryder Liverpool-exit

Conor Bradley kunne eksempelvis ikke helt fatte, hvor godt Mac Allister egentlig havde spillet i kampen mod Brighton.

– Han er bare en utrolig fodboldspiller. Jeg har aldrig set nogen holde på bolden så godt, som han gør. Han er så rolig på bolden og velkomponeret.

– Han er en viunderlig fodboldspiller, og han er en fryd at spille sammen med. Jeg kan ikke rose ham nok for at være helt ærlig, siger Bradley i et interview med Liverpools hjemmeside.

Mac Allister blev hentet til Liverpool i sommervinduet i 2023.

Siden har argentineren bare fortsat med at forbedre og helstøbe sit talent, og han kan meget vel vinde prisen som årets spiller i Liverpool.

305 millioner kroner lød overgangssummen på, og det må betegnes som noget af et røverkøb, da Mac Allister er at regne som en af de bedste og mest stabile midtbanespillere i Premier League for tiden.

Annonce