Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp bekræfter alvorlig skade - Liverpool-spiller ventes ude resten af sæsonen

Af Jeppe Augustsen
06.12.2023 Kl. 23:10

Jürgen Klopp er ikke ude med godt nyt denne onsdag aften.

Tidligere på ugen meldte Liverpool-manageren, at det ikke så godt ud med Joël Matip, og nu er han kommet med en opdatering.

På pressemødet efter kampen mod Sheffield United har Jürgen Klopp bekræftet, at midtstopperen har overrevet sit korsbånd.

Dermed er det næsten så godt som sikkert, at Joël Matip er ude resten af sæsonen.

– Det er korsbåndet. Det er overrevet. Det er desværre det, jeg havde forventet fra første sekund. Det så sådan ud. Virkelig synd, men sådan er det, siger Jürgen Klopp.

Midtstopperen blev skadet i opgøret mod Fulham, hvor han måtte udgå efter 69 minutters spil.

32-årige Joel Matip skal nu igennem en operation, og han kan måske have spillet sin sidste kamp for The Reds.

Kontrakten med Liverpool udløber nemlig efter denne sæson.

Annonce