Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar i mælet: "Liverpool skal fratrækkes point"

Af Emil Plovgaard
01.05.2023 Kl. 13:46
Det bør få store konsekvenser, lyder det fra dommerorganisationen.

Det engelske fodboldforbund, FA, skal straffe Liverpool ved at fratage dem point som følge af Jürgen Klopps opførsel i 4-3-sejren over Tottenham søndag. Det mener dommerorganisationen Ref Support UK.

Her jublede den tyske manager meget hånligt i retning af fjerdedommer John Brooks, mens han også beskyldte kampens dommer, Paul Tierney, for at have et problem med Liverpool.

– Med mindre FA begynder at adressere denne opførsel med at fratrække point, så ændrer det sig aldrig.

LÆS OGSÅ: – Klopp er ved at blive en 'serieforbryder'

– At give Liverpool en bøde på 30.000 pund er ingenting. Start med at fratrække point. Det vil få dem til at holde kæft og opføre sig ordentligt.

– Vi mener, at en af de væsentligste løsninger lige nu er at adressere dette problem, lige fra græsrodsfodbolden til Premier League. Der har været karantæner i årevis, men det bliver ikke bedre, det bliver værre, siger formanden for dommerorganisationen Ref Support UK, Martin Cassidy, til Express Sport.

Cassidy uddyber i øvrigt, at hvis Tierney havde et problem med Liverpool, så ville han have smidt Klopp ud.

– Jeg ved ikke, hvordan han kan retfærdiggøre disse handlinger, som han har foretaget sig siden hans dage i Dortmund. Jeg kan ikke acceptere hans argument om, at det er lidenskab. Var Bob Paisley, Kenny Dalglish eller Bill Shankly ikke lige så lidenskabelige som Jürgen Klopp? Naturligvis var de det, men de udviste ikke samme opførsel som ham, lyder det videre fra Cassidy.

LÆS OGSÅ: Klopp langer ud efter dommer: "Hvad har han imod os?"

LÆS OGSÅ: Liverpool-fans raser: "Han skal fyres!"

 

Annonce