Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp langer ud efter dommer: "Hvad har han imod os?"

Af Jeppe Augustsen
30.04.2023 Kl. 19:39
Liverpool-manager Jürgen Klopp langer ud efter dommer Paul Tierney.

Efter det vilde drama på Anfield mellem Liverpool og Tottenham er der flere ting, der er fokus på.

Ikke overraskende er der fokus på dommerteamet og nogle kontroversielle kendelser. 

Tottenham-manager Ryan Mason er bl.a. utilfreds med et manglende rødt kort til Diogo Jota, mens man i Liverpool-lejren mener, at Oliver Skipp skulle have været udvist tidligere i kampen. 

Jürgen Klopp er også ude med riven mod dommer Paul Tierney. Liverpool-manageren føler, at Premier League-dommeren har noget imod Liverpool. 

– Hvordan kan de dømme et frispark på Mohamed Salah (før Tottenhams tredje mål)?, lyder det fra Jürgen Klopp ifølge Sky Sports.

– Vi har vores historie med Paul Tierney. Jeg ved virkelig ikke, hvad den mand har imod os. Jeg ved det virkelig ikke. Han vil altid sige: "Det er ingenting". Det er ikke sandt. Det er det ikke. Jeg forstår det ikke. Han har sagt, at der ikke er nogen problemer, men det kan ikke være sandt.

– Min jubelscene var unødvendig, men det han sagde til mig efter det gule kort var ikke ok. Den måde, han kigger på mig på. Jeg forstår det ikke, slutter Klopp.

LÆS OGSÅ: Klopp stikker til Tottenham og Mason: "De skal spille bedre fodbold"

LÆS OGSÅ: Tottenham-manager banker i bordet: "Jeg vil gerne have en forklaring"

 

Annonce