Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane til Real Madrid: Her er Tottenham vanvittige prisskilt

Af Jeppe Augustsen
04.06.2023 Kl. 12:44
Daniel Levy har sat et massivt stort prisskilt på Harry Kane.

Real Madrid har efter sigende sat alle sejl ind på at hente Harry Kane som afløser for Karim Benzema, der er på vej til den saudiske liga.

Men det bliver ikke nemt for Los Blancos at hente englænderen, selvom han snart har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.

Daniel Levy har ikke i sinde at sælge Tottenham-legenden, medmindre der kommer et astronomisk beløb. Det hævder mediet, The Independent. 

 

Ifølge The Independent kræver Daniel Levy hele £200 millioner – svarende til 1,7 milliarder kroner – for at slippe Harry Kane denne sommer. 

Ydermere beretter mediet, at Real Madrid er blevet informeret om, hvad Harry Kane vil kræve i løn, såfremt Real Madrid kan nå til enighed med Tottenham, selvom de ikke vil betale ovenstående beløb.

Tidligere har det også været meldt i den spanske presse, at Florentino Perez, som er præsidenten i Real Madrid, ikke har det bedste forhold til Daniel Levy, som også komplicerer en mulig handel.

Daniel Levy har ikke opgivet håbet om at få Harry Kane til at underskrive en ny kontrakt, men det afhænger af, hvem klubben får hentet ind som manager.

Real Madrid har i de seneste dage sagt farvel til Marco Asensio, Mariano Diaz, Eden Hazard og senest Karim Benzema. 

Derfor forventes det også, at det ender med flere signings i dette transfervindue, og det forlyder, at den spanske storklub er færd med at lukke en aftale omkring Jude Bellingham.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce