Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpede som en gal: Arsene Wenger ville hente denne stjerne

Af Emil Plovgaard
02.04.2024 Kl. 13:24

Arsene Wenger fortæller, at han i sin tid som Arsenal-manager forsøgte at lokke Martin Ødegaard til klubben.

Det lykkedes dog ikke, for nordmanden valgte i stedet at skifte til Real Madrid.

Arsenal fik dog sin spiller til syvende og sidst.

Den nuværende Arsenal-stjerne blev allerede som 15-årig udset som et af de helt store navne i fodbolden fremover.

LÆS OGSÅ:

Avis: Newcastle vil handle i Arsenal

Arsenal-stjerne sender advarsel til Liverpool

1,3 milliarder: Arsenal lurer på duo

Det førte til prøvetræninger hos storklubber som Bayern München, Manchester United og Arsenal, inden han valgte den klub, han mente var bedst.

Han kunne ikke modstå fristelsen om et skifte til Real Madrid, hvor han blev taget under vingerne af Zinedine Zidane.

– Ja, jeg husker ham (Ødegaard, red.) godt.

– Vi kæmpede som gale for at hente ham. Jeg fik ham til en træningssession, og jeg kan huske, at Steve Morrow (akademichef, red.) bragte ham til træningen sammen med sin far.

– Han mindede mig om Fabregas. Han havde et godt overblik, gode tekniske egenskaber, og han havde det nemt med de professionelle spillere på førsteholdet.

– Man kunne se noget særligt der, men i sidste ende valgte han at skifte til Real Madrid, fortæller Wenger i et interview med den tidligere Arsenal-stjerne Fredrik Ljungberg ifølge Arsenal Insider.

Ødegaard fik dog ikke succes hos Real Madrid, hvor der i stedet ventede en række lejeophold.

Det var også på en lejeaftale, at nordmanden i første omgang ankom til Arsenal i januar 2021. Siden blev aftalen gjort permanent.

Den 25-årige nordmand skrev under på en ny kontrakt sidste år, således han nu har kontraktudløb i 2027.

Annonce