Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Newcastle vil handle i Arsenal

Af Emil Plovgaard
02.04.2024 Kl. 11:13

Newcastle vil endnu en gang forsøge at handle i Arsenal i det kommende transfervindue til sommer.

Sådan lyder meldingen fra Daily Mail.

Det drejer sig om Aaron Ramsdale, som i indeværende sæson har ageret andenviolin hos Arsenal.

The Magpies forsøgte efter sigende også at lande en aftale med Ramsdale tilbage i januar som følge af Nick Popes skade, men som bekendt forblev han i det nordlige London.

LÆS OGSÅ:

Arsenal-stjerne sender advarsel til Liverpool

1,3 milliarder: Arsenal lurer på duo

Supercomputer forudsiger: De vinder Premier League

Hos Arsenal er det nu David Raya, som vogter buret. Den spanske keeper er lejet hos Brentford sæsonen ud, men aftalen gøres efter alt at dømme permanent til sommer.

Som et resultat heraf, kan den engelske landsholdsspiller meget vel forlade Emirates Stadium til sommer.

Det er især Ramsdales alder – han er 25 år – som gør Newcastle særligt interesseret. Han er et ungt alternativ til 32-årige Nick Pope og 35-årige Martin Dubravka, der sædvanligt er henholdsvis første- og andenkeeper.

Newcastle-manager Eddie Howe arbejdede også sammen med Ramsdale i deres fælles tid hos Bournemouth.

Howe tilgav målmanden, da han sov for sent og dermed missede en kamp mod Chelsea i Carabao Cuppen.

Newcastles jagt på Ramsdale vil dog i sidste ende munde ud i, hvad Arsenal forlanger for keeperen, som tilbage i 2021 skiftede til klubben fra Sheffield United for 262 millioner kroner.

Det kan meget vel tænkes, at The Gunners vil forsøge at gendrive den overgangssum i en potentiel handel.

Reglerne om profit og økonomisk bæredygtighed i Premier League sætter sandsynligvis en stopper for en forbrugsfest hos Newcastle, og dermed må klubben være meget mål- og prisbevidste i det kommende transfervindue.

Annonce