1,3 milliarder: Arsenal lurer på duo
Arsenal-talentspejdere var til stede i forbindelse med Portos seneste kamp.
Her holdt man øje med to spillere i form af Alan Varela og Evanilson.
Det skriver mediet HITC.
Det er ingen hemmelighed, at The Gunners til sommer er på udkig efter en ny angriber.
LÆS OGSÅ:
Supercomputer forudsiger: De vinder Premier League
Chokmelding: Kan skifte fra Manchester City til Arsenal
Romano: Alonso-beslutning kan hjælpe Arsenal
Gabriel Jesus og Eddie Nketiah har indtil videre vist sig tilstrækkelige som angribere, men ingen af dem har ramt toppen i denne sæson.
Jesus har scoret otte mål i denne sæson, mens Nketiah har scoret fem.
Bukayo Saka har scoret størstedelen af Arsenals mål i denne sæson, men det er dog ikke blevet til lige så mange som Portos Evanilson.
Den brasilianske stjerne har scoret 22 mål indtil videre i sæsonen, ligesom det er blevet til yderligere seks oplæg.
Da Arsenal var til stede i forbindelse med Portos kamp i weekenden, havde Evanilson dog ikke sin bedste kamp, for Porto tabte med 1-0 til Estoril.
Evanilson har en frikøbsklausul på 749 millioner kroner i sin kontrakt, og hvis Arsenal også beslutter sig for at indløse Varelas frikøbsklausul, vil det løbe op i knap 1,3 milliarder kroner.
Som 22-årig har Varela fortsat sine bedste år foran sig. Hans kontrakt med FC Porto gælder frem til sommeren 2028.
Arsenal ligger nummer to i Premier League, efter at man i den netop overståede weekend spillede 0-0 mod Manchester City.
Men klubben har ikke gode chancer for at vinde Premier League i denne sæson, vurderer supercomputer. Læs mere her.