
Unai Emery og kompagni i Aston Villa kan afskibe hele seks spillere til sommer.
Det skriver lokalavisen Birmingham Mail.
Emery er begyndt en genopbygningsproces hos Birminghamklubben, efter at hele seks spillere forlod klubben i januar.
LÆS OGSÅ: Sæsonens 10 dårligste signings
Danny Ings blev solgt til West Ham for £12 millioner, mens Frederic Guilbert blev solgt til franske Strasbourg.
Cameron Archer, Morgan Sanson og Marvelous Nakamba forlod alle klubben på lejeaftaler andetsteds, mens Ludwig Augustinssons lejeaftale fra Sevilla blev ophævet.
Til sommer kan der blive travlt i svingdøren igen.
Unge Jaden Philogene, som i øjeblikket er udlejet til Cardiff, kan blive den første spiller, der forlader klubben.
Keinan Davis er også på affyringsrampen, efter at et skifte til Nottingham Forest sidste sommer gik i vasken.
Der er heller ingen fremtid for Kortney Hause, lyder meldingen, mens de sidste to spillere er udlejede Sanson og Nakamba, der kan ryge, hvis de rette bud kommer.