Kæmpe streg i regningen: Brøndby-emne smutter lige for næsen af dem
Få rygter, transfers og breaking news direkte i dit Google-feed.
👉 Klik her og følg PLBOLD på Google nu
Brøndby IF jagter fortsat en ny back i sommerens transfervindue, men en af klubbens mulige transferkandidater ser nu ud til at være på vej til en anden adresse.
Vestegnsklubben har længe været sat i forbindelse med den østrigske back Christopher Olivier, men en aftale er endnu ikke faldet på plads. Derfor holder Brøndby angiveligt fortsat øje med alternative muligheder på transfermarkedet.
En af de spillere, der ifølge flere medier har været på Brøndbys radar, er den svenske wingback Anton Ekeroth. Men nu tyder meget på, at han fortsætter karrieren i Tjekkiet.
Det skriver det tjekkiske medie Denik Sport.
Ifølge mediet har både Brøndby IF og polske Lech Poznan vist interesse for Ekeroth, men svenskeren er i stedet tæt på et skifte fra norske HamKam til Sigma Olomouc i den bedste tjekkiske liga.
Transferen ventes ifølge mediet at koste omkring 12 millioner kroner.
Anton Ekeroth er et velkendt navn i dansk fodbold. Svenskeren spillede for AC Horsens fra 2023 til 2024, inden han skiftede til HamKam i Norge, hvor han har udviklet sig til en attraktiv profil på transfermarkedet.
Transferbombe under opsejling: FCK jagter landsholdsaktuel profil



















