Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe drama: Italien misser VM

01.04.2026 Kl. 09:35

Landsholdskrisen vil ingen ende tage for Italien, der for tredje gang på stribe ikke kommer til at deltage ved VM-slutrunden. 

Tirsdag aften måtte det italienske landshold ud i en afgørende playoff-kamp mod Bosnien efter at være sluttet efter Norge i VM-kvalifikationen. 

Dansk profil turde ikke sparke straffe mod Tjekkiet

Kampen mod Bosnien blev først afgjort efter straffesparkskonkurrence, og her var de italienske spillere lige så uskarpe som de danske spillere var mod Tjekkiet. 

Newcastle-stjernen Sandro Tonali var den eneste, som formåede at score fra de 11 meter, og det var selvsagt ikke nok til at vinde, da de bosniske spillere scorede på alle fire forsøg. 

Historisk nedtur for Italien

Italien havde misset VM i både 2018 og 2022, og heller ikke i 2026 kommer Azzuri til at være en del af verdensmesterskaberne. 

Ifølge Sky Sports er Italien de første tidligere vindere af turneringen, som glipper tre VM-slutrunder på stribe. 

Foruden de tre slutrunder er der kun én anden gang, at Italien ikke har været med – og det var helt tilbage i 1958. 

Dansk profil overvejer at stoppe på landsholdet

I 2006 vandt landet verdensmesterskabet efter en sejr i straffesparkskonkurrence mod Frankrig i den famøse kamp, hvor Zinedine Zidane blev udvist for at stange Marco Materazzi. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce