
Julian Álvarez får kontant besked efter transferkaos
Transferhistorien omkring Julián Álvarez vil ikke forsvinde, men nu får Atlético Madrid-angriberen opbakning fra en af sine nærmeste landsmænd.
Inter-profilen Lautaro Martínez har nemlig været i kontakt med Álvarez, mens den 25-årige angriber befinder sig midt i spekulationerne om sin fremtid.
Arsenal og Barcelona har begge været nævnt som mulige destinationer, hvis Atlético-stjernen skulle forlade Madrid. Det blev dog ikke denne sommer, men det er overvejende sandsynligt med en vintertransfer.
Martínez lægger ikke skjul på, at situationen har påvirket hans landsmand.
Fantastisk historie: Dansker kan vinde Ballon d’Or-pris
Julian Álvarez fylder mediebilledet
– Jeg talte med Julián om hans situation. Jeg sendte ham en besked og viste ham al min støtte, for ud over at vi spiller samme position og konkurrerer om den på landsholdet, er han også min ven.
Den argentinske angriber understreger samtidig, at beslutningen ikke ligger hos Álvarez alene.
– Det, han har været igennem og stadig går igennem, er ikke nemt. Jeg ønsker ham alt det bedste og håber, at han snart får det bedre og fortsætter med at gøre og vise det, han har vist indtil nu, for han er en af de bedste i verden, lyder beskeden således.
Midt i transfersagaen har Diego Simeone nu også bekræftet, at Julian Álvarez er udtaget til Atlético Madrids kommende Champions League-opgør. Madrid-klubben møder Liverpool på Anfield onsdag aften.
Simeone forventer altså fortsat at kunne benytte sin argentinske stjerne, der træner normalt.
– Julián Álvarez er med i truppen i morgen. Han træner godt, og vi forventer det bedste fra ham, ligesom vi gør fra alle hans holdkammerater.
Dermed kan dent tidligere Manchester City-stjerne få mulighed for at svare igen på banen, mens rygterne om et muligt skifte fortsætter uden for kridtstregerne.
Andetsteds er det kommet frem, at Morten Hjulmand skaber store overskrifter før Liverpool-kampen. Læs mere.
Ud af det blå: Liverpool lukker kæmpe milliardaftale













