Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Premier League-klubber forventer, at City tvangsnedrykkes

Af Emil Plovgaard
06.02.2023 Kl. 13:13
Den helt store straf kan blive hivet frem.

Det er en sort dag for Manchester City.

Klubben har fået mere end 100 sigtelser hængende på sig, efter at en undersøgelse fra Premier League er blevet afsluttet.

Og det kan føre til mange mulige strafkendelser – eksempelvis tvangsnedrykning.

LÆS OGSÅ: Manchester City sigtet for brud på økonomiske regler

Det er også det, de andre klubber i Premier League forventer, at det vil medføre.

Det fortæller journalist Martyn Ziegler fra The Times i talkSPORT-studiet.

– Der er ingen tvivl om alvorligheden i dette. Intet som dette er hændt før.

– Selv hvis kun halvdelen af disse 100 sigtelser fører til noget, så forventer de andre klubber, at Manchester City tvangsnedrykkes, siger journalisten til talkSPORT.

Manchester City har været en fast bestanddel af Premier League siden oprykningen hertil i 2002.

LÆS OGSÅ: Endnu en managerfyring kan være på vej i Premier League

Annonce