Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Derfor valgte Chelsea at fyre Thomas Tuchel

Af Emil Plovgaard
07.09.2022 Kl. 10:04
Det var ikke kun resultaterne og præstationerne, der havde en indvirkning på Thomas Tuchels fyring.

Onsdag stod det klart, at Thomas Tuchel er blevet givet en fyreseddel hos Chelsea.

Tyskeren, der nåede nøjagtigt 100 kampe i spidsen for The Blues, blev officielt afskediget efter det pinlige nederlag til Dinamo Zagreb i Kroatien.

Det har dog vist sig, at beslutningen om at afskedige Tuchel, blev truffet allerede inden tirsdagens kamp.

Og nu kan The Telegraph berette, at det ikke kun var præstationerne og resultaterne, der spillede en rolle i fyringen af Thomas Tuchel.

I forbindelse med en gennemgang af det nye ejerskabs første 100 dage i spidsen for klubben, blev det nemlig diskuteret, hvorvidt Tuchel havde gjort fremskridt.

De nye ejere, Todd Boehly og Behdad Eghbali, ønsker at skabe en ny kultur hos Chelsea, og i den forbindelse mente man ikke, at Tuchel havde været særlig proaktiv, lyder det.

Chelseas nye ejere vil sikre sig, at den nye manager, som hentes ind, er fuldt ud investeret i projektet, og at det er en, som kan blive i klubben de næste mange år.

The Telegraph skriver også, at atmosfæren på Chelseas træningsanlæg beskrives som intens, og at Tuchels popularitet blandt spillerne faldt markant mod slutningen af hans tid i klubben.

Her kan du se, hvem bookmakerne har som kandidater til at overtage jobbet hos Chelsea.

Annonce