Journalist: Dette beløb vil Dortmund muligvis sælge Bellingham for i januar
Jude Bellingham ligner en spiller, der er i gang med sin sidste sæson for Dortmund.
Et stort sommerskifte er under opsejling, hvor han rygtes til Liverpool, Manchester City og Real Madrid. Men et skifte her i januarvinduet kan ikke udelukkes, hvis én klub beslutter sig for at gå all in.
Tidligere har der været meldinger om, at den engelske komet skulle have besluttet sig for et skifte til Real Madrid over Liverpool, men disse meldinger var journalisten, Jan Age Fjørtoft, meget skeptiske omkring.
– Jeg vil være meget forsigtig omkring denne type af spekulationer. Jude er en meget intelligent og behagelig ung mand. Der er ingen chancer for, at han vil starte en proces på den måde ved at udtrykke sine præference. Han vil sætte sig ned med sin klub Dortmund, og så må vi se, hvad der kommer til at ske, skrev Jan Aage Fjørtoft i slutningen af december.
Selvom meget peger i retningen mod et sommerskifte, så er et januarskifte ikke helt udelukket, hvis man spørger Jan Aage Fjørtoft.
Den norske journalist, som menes at have gode kontakter i Bundesligaen og Dortmund, er nu ude med en ny melding:
– Omkring Bellingham. Der er ingen tegn på, at Dortmund vil lade ham skifte denne vinter. En insider fortæller mig dog, at Dortmund kunne gå hen og blive svage ved et €150 millioner-bud, og at han vil blive solgt til sommer, hvor Dortmund vil acceptere bud på €120 millioner, skriver Jan Aage Fjørtoft.
Udover Liverpool og Manchester City er den unge englænder angiveligt også på radaren hos Chelsea og Manchester United.
LÆS OGSÅ: Ronaldo afslører: Her havde jeg tilbud fra
LÆS OGSÅ: Nye detaljer i Enzo-handel: Benfica får slet ikke alle pengene