Jonas Lössl får særlig rolle i FCM efter karrierestop
En sand klublegende takker af på banen. 37-årige Jonas Lössl har valgt at indstille sin aktive karriere med øjeblikkelig virkning.
Målmandshandskerne lægges på hylden, men det er ikke et endeligt farvel.
Den tidligere Premier League-spiller fortsætter nemlig i FC Midtjyllands sportslige organisation og administration, hvor han skal udvikle og implementere nye strategiske tiltag.
Det er en rolle, som der senere vil blive uddybet, skriver klubben på sin hjemmeside torsdag.
– Det er en stor beslutning, men den føles rigtig. Jeg har fået mulighed for at udleve en drøm om at tage mine kompetencer med ud i andre rum, fortæller han.
Slagtede den danske landstræner Brian Riemer – nu siger han undskyld
Jonas Lössl siger ikke farvel til FC Midtjylland
Den rutinerede målmand fik sin FCM-debut i 2010. Siden har han repræsenteret udenlandske klubber som Guingamp, Mainz, Huddersfield, Everton og Brentford, ligesom han har været en del af det danske A-landshold.
Hjertet har dog altid tilhørt Midtjylland, og glæden over at fortsætte i en ny funktion i vante rammer er stor:
– FC Midtjylland har været en enorm del af mit liv. At sætte punktum som spiller betyder meget, men det gør mig også stolt, at punktummet ikke er et farvel til klubben. Jeg får nu mulighed for at fortsætte rejsen her med et andet ansvar.
Nu er det kommet frem, at F.C. København er mulehår fra at præsentere et stort navn som klubbens nye sportsdirektør. Læs mere.
Lionel Messi skriver VM-historie: Smadrer Cristiano Ronaldos rekord og tangerer legende


















