Slagtede Brian Riemer - nu siger han undskyld
Mick Øgendahls markante kritik af Brian Riemer har skabt stor opmærksomhed og sat gang i debatten blandt danske fodboldfans.
I TV 2-programmet VM-trænerne gik komikeren hårdt til landstræneren og gjorde det klart, at han ikke har planer om at besøge det danske landshold, så længe Riemer står i spidsen.
Kritikken udsprang af en episode med Kasper Schmeichel, hvor Øgendahl havde sendt en videohilsen til målmanden. Ifølge komikeren blev landstræneren utilfreds med indholdet, hvilket udviklede sig til en konflikt.
Øgendahl nøjedes ikke med at kritisere den konkrete hændelse. Han satte også spørgsmålstegn ved DBU’s beslutning om at forlænge Riemers kontrakt frem til 2028 og mente, at landstræneren endnu ikke havde leveret resultater, der retfærdiggjorde den store tillid.
Udtalelserne vakte hurtigt reaktioner i fodboldmiljøet, men nu ser sagen ud til at tage en ny drejning.
Lionel Messi skriver VM-historie: Smadrer Cristiano Ronaldos rekord og tangerer legende
Efter den omfattende omtale er Mick Øgendahl nemlig kommet på banen med en uddybning af sine bemærkninger og udsender et dementi.
– Der var ikke så meget i det, andet end at det var en lille sidebemærkning, hvor jeg bare er frustreret over, at vi ikke er med til VM, indleder komikeren fra Falster på Facebook og fortsætter:
– Det kan godt være, at jeg fik kaldt dig for en lille tissekone, men det ændrer jo så ikke på, at jeg så er et kæmpestort pikhoved, at det skal stikke sådan af. Så det beklager jeg Brian.
– Det var faktisk overhovedet ikke min intention, at det skulle have noget palaver omkring sig, andet end at man skal huske, at når vi optræder for landsholdet, så gør vi det af kærlighed, afslutter Øgendahl.
Her er den seneste transfermelding om Christian Eriksen, der er rygtet væk fra Bundesligaen efter én sæson. Læs mere.
Skrækskade tvinger Liverpool til stor sommertransfer


















