Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Joachim Andersen skaber overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
29.04.2025 Kl. 07:10

Joachim Andersen gør det godt i Fulham, hvor den danske stopper er fast inventar i midterforsvaret.

Nu bliver forsvarsspileren hædret for sin præstation i seneste spillerunde af Premier League. Det oplyser statistikmediet WhoScored.com.

Joachim Andersen er en sand profil for Fulham, hvor den danske landsholdsspiller har spillet siden sommeren 2024. I denne sæson har den hovedstødsstærke stopper spillet fast for The Cottagers, hvor de seneste mange kampe har været på fuld tid.

Marco Silvas forsvarskæledægge er da også blevet hædret for sin præstation mod Southampton, som Fulham slog i seneste Premier League-spillerunde med 2-1 efter et sent sejrsmål.

Derfor er den Frederiksberg-fødte forsvarskrumtap, der tidligere har tørnet ud for Crystal Palace, at finde på rundens hold ifølge WhoScored.com.

Herover kan du se rundens hold, hvor Premier League-vinderne fra Liverpool og formstærke Newcastle stordominerer.

Joachim Andersen tog turen til Crystal Palace i 2021, hvor det blev til tre sæsoner. Før sit eventyr i England har Andersen også spillet i Serie A for Sampdoria, mens forsvarsspilleren tidligere har været i hollandske Twente.

I Fulham er danskeren udstyret med en langtidskontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2029. Derudover er der en option på et ekstra år i London-klubben, hvilket understreger klubbens tro på hans kvaliteter.

Det er ikke kun Joachim Andersen, der skaber overskrifter. Det samme gør sig gældende for landsholdskollegaen Morten Hjulmand i Sporting CP.

Seneste nyt

Annonce
Annonce