Jamie Carragher giver sit bud: Denne klub har haft det bedste vindue
Sommerens transfervindue er nu slut, og klubberne i Premier League satte flere rekorder.
Liverpool-ikonet og den nuværende ekspert hos Sky Sports giver sit bud på, hvem der har haft det bedste transfervindue i Premier League.
– Manchester City har haft et rigtig godt vindue. De mistede en masse offensivspillere, men har bragt (Julian, red.) Alvarez ind, som allerede ser ud til at indeholde en masse kvalitet, og (Erling, red.) Haaland ser bare fantastisk ud, fortæller han til Sky Sports.
Artiklen fortsætter under videoen.
Den norske bomber har scoret ni mål i sine indledende fem Premier League-kampe og er dermed kommet fortræffeligt fra land. Det er den bedste start nogensinde for en spiller i Premier League, og dermed kører Haaland videre fra sin form hos sine tidligere klubber.
Jamie Carragher spår den 22-årige nordmand en stor fremtid.
– Vi ved, at han er en god spiller i Premier League, men jeg tror, vi har at gøre med noget så specielt, at når hans tid hos Manchester City eller Premier League er ovre, så vil vi sammenligne ham med Thierry Henry.
– Denne spiller kan blive den bedste, vi nogensinde har set i Premier League. Han har fået en fremragende start, så er jeg meget spændt på at se ham i weekenden, siger Jamie Carragher.
Manchester City møder lørdag Aston Villa på udebane.
Du kan også læse, hvem PLBOLD.DK mener havde det bedste transfervindue her.