Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt transfervindue i Premier League: Her er alle de nye rekorder

Af Emil Plovgaard
02.09.2022 Kl. 13:23
Premier League-klubberne gav den gas i sommerens transfervindue.

Der var gang i den i sommerens transfervindue.

Flere rekorder blev slået. Blandt andet slog Chelsea rekord, mens også Manchester United blev indehaver af en.

Men Premier League-klubberne i almindelighed også "fejre" en rekord.

Artiklen fortsætter under videoen.

£1,9 milliarder – eller 16,3 milliarder kroner – blev der nemlig handlet ind for i løbet af sommerens transfervindue.

Det skriver BBC Sport.

Og det er noget mere end den hidtidige rekord, som blev sat i 2017 og lød på £1,4 millioner, altså 12 milliarder kroner.

Af andre rekorder kan nævnes:

  • Klubberne i Premier League brugte mere end klubberne i La Liga, Serie A og Bundesligaen til sammen
  • Chelsea brugte flere penge end nogen anden Premier League-klub i løbet af et transfervindue nogensinde
  • Manchester United smadrede sin egen transferrekord i et sommervindue
  • Nottingham Forest hentede flere spillere denne sommer end nogen anden klub i Storbritannien nogensinde

Revisorvirksomheden Deloitte har desuden regnet sig frem til, at Premier League-klubberne i alt hentede 169 spillere i sommerens transfervindue.

I alt lød forbruget i de fem største ligaer i Europa – Premier League, La Liga, Serie A, Bundesligaen og Ligue 1 – på £3,88 milliarder, som er en stigning på 52 procent. Omtrent halvdelen stod Premier League-klubberne for at bruge.

Også klubberne i Championship, Englands næstbedste række, gav den gas. £86 millioner blev der brugt hos de 24 klubber, som er en fordobling, hvis man sammenligner med sommervinduet i 2021.

Annonce