Interessen er rødglødende: Chelsea og City jagter tysk komet
Hvis du ikke allerede har hørt navnet, kommer du med garanti til at høre det i fremtiden.
Florian Wirtz.
Den offensive midtbanespiller fra storspillende Bayer Leverkusen spås en stor karriere, og han er allerede aktuel på det tyske landshold.
Fortsætter han den forrygende form, kan vi meget vel få ham at se i Premier League inden længe.
I alt fem Premier League-klubber viser nemlig interesse for 20-årige Wirtz, skriver mediet TEAMtalk.
Det drejer sig om Chelsea, Manchester City, Newcastle, Tottenham og Arsenal.
Størst er interessen fra Chelsea og Manchester City, lyder meldingen. Mauricio Pochettinos mandskab forsøgte også at strikke en aftale sammen med tyskeren i sommer, men det lykkedes som bekendt ikke, og derfor gik man videre til andre transferemner. Også hos Pep Guardiola er interessen stor, og sidste sæsons The Treble-vindere har været meget fornøjede over hans hastige udvikling i seniorfodboldens verden.
Newcastle har holdt øje med Wirtz som en mulighed til at bygge fremtidens mandskab op, mens Arsenal og Tottenham har haft talentspejdere i Tyskland for at se den unge tysker i aktion, men det vides endnu ikke, om de ønsker at konkretisere interessen.
Wirtz har spillet en nøglerolle i Leverkusens hidtidige succes i denne sæson, hvor man i øjeblikket topper Bundesligaen.
Her har han scoret to mål og lagt op til yderligere fire. Senest var han stækt involveret i 2-1-sejren over Freiburg, hvor han både scorede og lagde op til et mål.
Det synes ikke sandsynligt, at et januarskifte bliver aktuelt, men 2024 er med stor sandsynlighed året, hvor Wirtz kan blive skudt af sted til en større adresse, hedder det sig.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Roy Keane opfordrer ten Hag til stor beslutning efter nyt nederlag
2. Sensationel PL-vinder stopper karrieren som 33-årig
3. Her er Haaland bedst i Premier League-historien
4. Gary Neville undrer sig over Manchester United-beslutning