Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen fremtid: Leicester går glip af stor sum for dansker

Af Emil Plovgaard
08.12.2023 Kl. 17:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sidste sæson var Victor Kristiansen med til at rykke ned med Leicester.

Efter en taktisk uoverensstemmelse med klubbens manager, Enzo Maresca, blev i slutningen af transfervinduet i sommer udlejet til Bologna på en lejeaftale med købsoption.

Kristiansen var hos Leicester ikke tilfreds med at blive omskolet til midtstopper, kunne Ekstra Bladet i den forgangne måned fortælle.

Noget tyder dog på, at Bologna ikke har tænkt sig at aktivere købsoptionen, der lyder på 104 millioner kroner. Det skriver den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Kristiansen har optrådt 12 gange for Serie A-mandskabet i denne sæson, og det har – ifølge avisen – indtil videre ikke været overbevisende.

Dermed kan Leicester ende med at gå glip af en gedigen sum for en spiller, der allerede har meddelt, at han ingen fremtid har i klubben.

Det er ikke den bedste begyndelse på opholdet hos Leicester for 20-årige Kristiansen. Han skrev i januar 2023 under på en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2028.

Annonce