Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Imponerende: Mainoo kåret til kampens spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
27.03.2024 Kl. 08:46

Tirsdag aften fik Kobbie Mainoo sin første landskamp fra start for England, og den 18-årige Manchester United-spiller leverede varen.

Han fik de første 74 minutter på banen, og dem brugte han rigtig godt. For efterfølgende blev han kåret til kampens bedste spiller.

Mainoo udgjorde den centrale midtbane med Declan Rice, som havde fået anførerbindet på til kampen mod Belgien.

I løbet af den tid, Mainoo fik på banen, kunne han blandt andet se Aston Villa-spilleren Youri Tielemans score to gange for Belgien.

Medie: Ratcliffe vil snuppe Premier League-manager

Hans egen præstation var dog fremragende, hvilket afspejlede sig i, at han vandt alle sine tacklinger og gennemførte 42 ud af sine 47 afleveringer. Derudover vandt han fem dueller og erobrede fire bolde. 

Teenageren fik sin debut for England i lørdags, hvor han fik de sidste 16 minutter mod Brasilien.

Nu venter en udekamp på lørdag i Premier League mod Brentford på Mainoo, som pludselig kan øjne en god mulighed for at komme med til EM-slutrunden denne sommer.

Annonce