Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun OneLove-anførerbind: FIFA afviser endnu et anførerbind

Af Kasper Leif Pedersen
09.12.2022 Kl. 12:25
Det er kun de europæiske lande, der blev afvist.

De fleste kender historien om OneLove-kampagnen under VM-slutrunden i Qatar.

Landsholdsanførere for otte VM-nationer (Danmark, Wales, Holland, Belgien, England, Frankrig, Tyskland og Schweiz) ville forud for VM bære et One Love-anførerbind med et regnbuefarvet hjerte.

Dog valgte FIFA at true de anføre, som valgte at støtte OneLove-kampagnen, med minimum en advarsel/gult kort.

Dog var de europæiske nationer ikke de eneste, som blev afvist i forhold til at bære et specificeret anførerbind.

En række af de muslimske deltagende nationer havde nemlig samme idé med at sprede et budskab.

Her var det en kampagne imod islamofobi – dog blev den afvist fra en embedsmand fra Qatar:

– Før turneringens start var Qatar og nogle af de andre hold med muslimsk flertal i avancerede drøftelser om, hvorvidt spillerne kunne bære armbind for at gøre opmærksom på den voksende bevægelse af islamofobi, siger en embedsmand ifølge Sky News.

– Da forslaget om et armbind blev drøftet med FIFA til sidst, fik de at vide, at det var i strid med FIFA's regler og, at det ikke ville blive tilladt.

– Holdene accepterede beslutningen, men var skuffede over, at et vigtigt emne som dette, der har en negativ indvirkning på millioner af muslimer rundt om i verden, ikke fik en platform under det første VM, der blev afholdt i et område med muslimsk flertal.

På anførerbindet skulle der nemlig have stået 'No Place For Islamophobia'.

Herunder var det forstået af den britiske nyhedskanal, at Saudi-Arabien og Marokko var blandt de hold, som skulle bære islamofobi-anførerbindet.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce