Ikke kun OneLove-anførerbind: FIFA afviser endnu et anførerbind
De fleste kender historien om OneLove-kampagnen under VM-slutrunden i Qatar.
Landsholdsanførere for otte VM-nationer (Danmark, Wales, Holland, Belgien, England, Frankrig, Tyskland og Schweiz) ville forud for VM bære et One Love-anførerbind med et regnbuefarvet hjerte.
Dog valgte FIFA at true de anføre, som valgte at støtte OneLove-kampagnen, med minimum en advarsel/gult kort.
Dog var de europæiske nationer ikke de eneste, som blev afvist i forhold til at bære et specificeret anførerbind.
En række af de muslimske deltagende nationer havde nemlig samme idé med at sprede et budskab.
Her var det en kampagne imod islamofobi – dog blev den afvist fra en embedsmand fra Qatar:
– Før turneringens start var Qatar og nogle af de andre hold med muslimsk flertal i avancerede drøftelser om, hvorvidt spillerne kunne bære armbind for at gøre opmærksom på den voksende bevægelse af islamofobi, siger en embedsmand ifølge Sky News.
– Da forslaget om et armbind blev drøftet med FIFA til sidst, fik de at vide, at det var i strid med FIFA's regler og, at det ikke ville blive tilladt.
– Holdene accepterede beslutningen, men var skuffede over, at et vigtigt emne som dette, der har en negativ indvirkning på millioner af muslimer rundt om i verden, ikke fik en platform under det første VM, der blev afholdt i et område med muslimsk flertal.
På anførerbindet skulle der nemlig have stået 'No Place For Islamophobia'.
Herunder var det forstået af den britiske nyhedskanal, at Saudi-Arabien og Marokko var blandt de hold, som skulle bære islamofobi-anførerbindet.
KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen: