Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Nagelsmann: Her er Chelseas ønskeliste

Af Jeppe Augustsen
03.04.2023 Kl. 06:42
Chelsea har lavet en liste over potentielle afløsere for Graham Potter.

Chelsea skal igen ud og finde en ny manager efter fyringen af Graham Potter.

Efter en lang række dårlige præstationer og resultater fik den 47-årige englænder sparket søndag aften

Bruno Salter, som både har arbejdet sammen med Graham Potter i Brighton og Chelsea, har overtaget managersædet på midlertidig basis, og det er også meget sandsynligt, at han står i spidsen for The Blues resten af sæsonen. Det skriver The Guardian.

Ifølge avisen har Chelseas ledelsen lavet en liste over potentielle afløsere, som inkluderer Julian Nagelsmann, der bliver set som den helt store favorit til jobbet på Stamford Bridge. 

Men Chelsea lægger ikke alle æg i én kurv. 

LÆS OGSÅ: PL-giganter lurer: Barcelona sætter prisskilt på ung komet

The Guardian beretter, at Mauricio Pochettino også er til at finde på listen, som har stået uden job siden sin fyring i PSG sidste år.

Luis Enrique, der stoppede som spansk landstræner efter VM, er også i spil, og det samme er Oliver Glasner og Rúben Amorim fra henholdsvis Frankfurt og Sporting Lissabon.

Oliver Glasner er også blevet kædet sammen med Tottenham, som også skal ud og finde en ny manager til sommer efter fyringen af Antonio Conte.

LÆS OGSÅ: Brøndby-profil vil sælges – kurs mod Premier League?

Annonce