Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndby-profil vil sælges - kurs mod Premier League?

Af Jeppe Augustsen
03.04.2023 Kl. 05:28
Brøndbys faste førsteholdsmålmand, Mads Hermansen, kan muligvis have kurs mod Premier League.

– Planen er at blive solgt til sommer. 

Brøndby-keeper Mads Hermansen lagde ikke skjul på, hvad hans sommerplaner er efter kampen mod Viborg søndag eftermiddag.

På Brøndby Stadion blev et velkendt Premier League-ansigt genkendt – nemlig Vincent Kompany, som nu står i spidsen for Burnley.

I de danske medier har der været skrevet, at Burnley skulle have en interesse i den danske målmand, og måske kan Mads Hermansen være til at finde i Premier League næste sæson.

Burnley ligger nemlig i toppen af tabellen og har så godt som sikret sig en direkte oprykning til den bedste engelske liga.

LÆS OGSÅ: Planen er klar: Han skal blive ny Chelsea-manager

Burnley har 17 point ned til tredjepladsen med otte kampe igen, hvor de øverste to pladser rykker direkte op i Premier League.

Efter kampen blev Mads Hermansen spurgt ind til Burnleys potentielle interesse, som han ikke har hørt noget om.

– Jeg har ikke hørt noget om det, så jeg aner ikke, hvor det kommer fra, lød det fra Mads Hermansen til Viaplay.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Intetanende Chelsea-spillere var chokerede og bekymrede

Han gjorde det dog klart, at han ønsker et skifte til sommer, da han blev spurgt, om det er planen at blive solgt.

– Ja, det er det, vi har af planer, lød det fra Brøndby-målmanden.

LÆS OGSÅ: HERE WE GO: Chelsea henter 15-årig i kæmpe millionaftale

Annonce