Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Messi: Neymar i muligt PSG-exit - engelsk klub lurer

Af Jeppe Augustsen
23.04.2023 Kl. 20:06
Neymar kan muligvis være på vej væk fra den franske hovedstadsklub.

I de seneste uger har der floreret mange rygter om Lionel Messi, der sættes i forbindelse med en retur tilbage til Barcelona efter denne sæson, hvor hans kontrakt med PSG står til at udløbe.

Men argentineren er måske ikke den eneste stjernespiller, der kan være på vej væk fra PSG.

Ifølge Daily Mirror er der også stor usikkerhed omkring Neymars fremtid, og det er der flere grunde til. 

Avisen melder, at klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, er i færd med at implementere en helt anden tilgang til den måde, som klubben opererer på. Det skal ikke længere handle om at hente de største navne.

LÆS OGSÅ: Tottenham-spiller vil væk: "Han skal spille om trofæer"

I fremtiden vil man så vidt muligt forsøge at have så mange franske spillere, hvor en stor del af dem skal komme gennem klubbens akademi, som man også har satset stort på. 

Man ser derfor ikke længere Neymar som en essentiel del af holdet. Den 31-årige brasilianer har også været meget plaget af skader og er en af klubbens bedste betalte spillere. Klubben vil være åbne for et salg til sommer af Neymar, hvis kontrakt udløber i 2025.

LÆS OGSÅ: Storklubber lurer på Harry Maguire

Neymar var i sommer i søgelyset hos Chelsea, hvor det blev meldt, at han havde møder med Todd Boehly, men London-klubben droppede ham, da Thomas Tuchel efter sigende ikke gav løftet tommelfinger til en potentiel handel.

Det kan måske ændre sig til sommer, og ifølge Daily Mirror er der også en anden klub i Premier League – udover Chelsea – som fortsat har en interesse i brasilianeren.

Ifølge Transfermarkt har Neymar i øjeblikket en markedsværdi på €70 millioner.

LÆS OGSÅ: Leicester-stjerne om United-spiller: På et punkt er han nok verdens bedste

Annonce