Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-spiller vil væk: "Han skal spille om trofæer"

Af Jeppe Augustsen
23.04.2023 Kl. 19:28
Agenten for Tottenham-spiller fortæller, at et sommerskifte formentlig bliver en kendsgerning.

Tottenham ser ikke ud til at tage en plads i top fire efter dagens store 1-6-nederlag til Newcastle.

De er seks point efter Newcastle og Manchester United, som også har spillet henholdsvis en og to kampe færre, og et svært slutprogram venter Tottenham, hvor de bl.a. skal møde Manchester United og Liverpool i de kommende to kampe.

Emerson Royal har ikke været i aktion i de seneste kampe grundet en skade, som har krævet en operation, og det er uvist, om han er færdig for sæsonen.

LÆS OGSÅ: Storklubber lurer på Harry Maguire

Såfremt han ikke bliver klar, kan han muligvis have spillet sin sidste kamp for London-klubben. Emerson Zulu, som er far og agent til Tottenham-backen, fortæller, at de vil arbejde på en sommertransfer.

– Der er stor sandsynlighed for, at han (Emerson Royal, red.) forlader Tottenham, siger Emerson Zulu til Charla Podcast og tilføjer:

– Det vil vi gerne, fordi vi mener, at det er ved at være på tide for ham at tage et større skridt og tage til et hold, der kæmper med om titler.

Emerson Royal blev hentet i Barcelona, og ifølge hans far ville Real Madrid være en god mulighed for ham, men åbner også op for et skifte til en anden Premier League-klub.

– Det kan være i Premier League eller en anden liga, men det skal være en storklub.. Jeg tror, ​​at Real Madrid har den stil, der vil passe bedst til ham.

Tottenham hentede den 24-årige brasilianer i sommeren 2021 for en sum af omkring £26 millioner.

LÆS OGSÅ: Leicester-stjerne om United-spiller: På et punkt er han nok verdens bedste

Annonce