Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke i tvivl: Christian Eriksen skifter til sommer

Af Emil Plovgaard
29.02.2024 Kl. 08:43

Manchester United spillede sig onsdag aften videre til kvartfinalerne i FA Cuppen. Det skete dog uden danske Christian Eriksen, som forblev ubenyttet indskifter på bænken i opgøret mod Nottingham Forest i FA Cuppens femte runde.

Sådan har det set ud for fynboen i store dele af indeværende sæson.

Derfor spekuleres der i, om Eriksen mon skal opsøge noget nyt til sommer.

Discovery-ekspert Mikkel Bischoff er i hvert fald ikke i tvivl.

LÆS OGSÅ:

Erik ten Hag tager United-stjerne i forsvar: Patetisk

Ekspert ikke i tvivl: Han er den vigtigste spiller for Manchester United

Storkamp i vente: Manchester United snupper sent avancement

– Det ser sådan ud. Christian Eriksen er væk til sommer. Han passer ikke rigtig ind i Manchester United mere, siger Bischoff i en reel på Discoverys Instagram-profil.

Tidligere på måneden lød det, at Eriksen kunne vende tilbage til sin gamle klub.

B.T.s sportskommentator, Lasse Vøge, mener, at Eriksen gør klogt i at vende tilbage til Brentford, som han repræsenterede i et halvt år fra januar 2022 til sommeren samme år.

–  Et skifte tilbage til Thomas Frank og Brentford ville i mine øjne være en super løsning – nærmest en ‘no brainer’. Lige nu er han bare marginalspiller, sagde Vøge tidligere på måneden.

Christian Eriksen er på nuværende tidspunkt i sæsonen noteret for i alt 20 kampe for Manchester United.

Mens det i begyndelsen af sæsonen blev til pænt med spilletid for danskeren, der spillede samfulde minutter i kampene mod Nottingham Forest, Arsenal og Burnley, så har tilfældet været et andet i 2024.

I fire kampe i træk sad Eriksen på bænken, da United mødte Wolves, West Ham, Aston Villa og Luton.

Til gengæld kunne han glæde sig over at blive skiftet ind i weekendens nederlag til Fulham, men onsdag aften var han tilbage på sin vante plads på bænken.

Læs de seneste nyheder om Manchester United her.

Annonce