Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Eriksen kan skifte tilbage til sin gamle klub

Af Emil Plovgaard
22.02.2024 Kl. 08:18

Manchester United forbereder sig angiveligt på en fremtid uden danske Christian Eriksen.

Den danske midtbanespiller går snart ind i det sidste år af sin kontrakt med De Røde Djævle, men allerede til sommer kan et salg komme på tale.

Han er faldet i graderne under klubbens manager, Erik ten Hag, hvor han er blevet skubbet ud af klubbens projekt.

Chancerne for en sommertransfer er derfor stigende, skriver italienske Tuttomercatoweb.

For nylig har der været rygter om en retur til Brentford, hvor Thomas Frank angiveligt skulle være klar til at tage imod Eriksen med åbne arme.

Men også en anden af hans tidligere klub kan komme i spil, nemlig Ajax.

Eriksen begyndte sin professionelle karriere hos Ajax, hvor han debuterede for klubbens førstehold i begyndelsen af 2010.

Her gjorde han det så godt, at han blev belønnet med et skifte til Tottenham tre år senere.

I løbet af sit ophold hos Ajax blev det til 162 kampe og 32 mål for Eriksen.

Christian Eriksen er dog blevet opfordret til at skifte til en anden Premier League-klub – læs mere her.

Det har primært været den anden vej, at Manchester United har gjort forretning med Ajax. I den hollandske hovedstadsklub har man i de senere år hentet Antony og Lisandro Martinez, og nu kan en transfer med det modsatte fortegn altså komme på tale.

United kan desuden høste al fortjeneste ved et salg af danskeren, da han skiftede til klubben på en fri transfer i 2022 efter et halvt år i Brentford.

Eriksen tilbragte noget tid i Ajax efter genoptræning som følge af hjertestoppet i juni 2021.

– Jeg er meget glad for at være her. I Ajax kender jeg folkene. Det føles som at komme hjem, fordi jeg var her så længe.

– Alle faciliteter er til rådighed her, og hos Jong Ajax (reserveholdet, red.) kan jeg træne på et højt niveau sammen med resten af truppen. Det er det perfekte fundament for mig i øjeblikket.

– Jeg vil gerne opnå mit bedste niveau igen så hurtigt som muligt, så at når jeg finder en ny klub, vil jeg være i stand til at præstere så hurtigt som muligt, fortalte han i januar 2022 til klubbens officielle hjemmeside.

Læs de seneste nyheder om Manchester United her.

Annonce