Annonce
Annonce

Ikke Barcola: Liverpool jagter fransk Salah-afløser

22.07.2026 Kl. 20:50

Liverpool er fortsat på udkig efter en afløser for Mohamed Salah, og nu er klubben gået videre i jagten på den rette spiller. 

Indtil videre er spanske Victor Muñoz blevet hentet til klubben, mens det ser svært ud at hente Yan Diomandé og Bradley Barcola. 

I stedet er opmærksomheden nu rettet mod en anden kantspiller, der primært gør sig i højre side af banen, og hvor prisen formentlig er lidt lavere. 

Det er Sky Sports, der kan fortælle, hvem den sportslige ledelse hos Liverpool nu har udset sig. 

Jagter fransk landsholdsspiller

Det er den 24-årige franske landsholdsspiller Maghnes Akliouche, som klubben efter sigende har forhørt sig om. 

Merseyside-klubben har tjekket, hvorvidt det er muligt at købe den franske offensivspiller, som også er på blokken hos Paris Saint-Germain denne sommer. 

Til daglig spiller han for AS Monaco, hvor han har været på førsteholdet de seneste fire år, og hvor han stadig har to år tilbage af sin kontrakt. 

Maghnes Akliouche var allerede som helt ung en del af Monacos akademi, og han har spillet 139 kampe for Ligue 1-klubben, hvor han har leveret 23 mål og 28 assists. 

Han er desuden også noteret for ti landskampe for Frankrig, og han var senest med til sommerens VM-slutrunde. 

Der er ingen meldinger om, hvad han potentielt vil kunne komme til at koste denne sommer.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce