Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvem har sagt det - José Mourinho eller Donald Trump?

Af Morten Bruun Jørgensen
14.03.2018 Kl. 14:20
Vi bringer nogle udtalelser fra José Mourinho og Donald Trump. Kan du finde ud af, hvem der har sagt hvad?

Det er ikke så tit, at José Mourinho og Donald Trump nævnes i samme sætning, men de fleste vil nok mene, at det er to personer, som begge har sagt nogle mere eller mindre spektakulære ting igennem de seneste år.

Her er 10 citater fra Manchester United-manageren og den amerikanske præsident – kan du gætte, hvem der har sagt hvad?

1. Om ung fyr: ”Det er ikke en kamp mellem ham og mig. Det er en kamp, hvor en dreng kom med nogle udtalelser, der ikke viser modenhed eller respekt. Måske er det hans uddannelse, svære barndom, mangel på uddannelse – måske konsekvensen af det hele?”

2. Om Gud: ”Han må synes, at jeg er en rigtig god fyr. Hvorfor skulle han ellers give mig så meget? Jeg har en fantastisk familie, og arbejder et sted, jeg altid har drømt om. Han har hjulpet mig så meget, at jeg kun kan tænke, at han har høje tanker om mig.”

3. Om udseende: ”Vi kan da godt være politisk korrekte og sige, at det ikke er vigtigt, hvordan man ser ud, men udseende har åbenlyst betydning. Du ville ikke have dit job, hvis ikke du var smuk.”

4. Om arbejde: ”Det her er hårdere end mit tidligere liv. Jeg troede, at det ville være nemmere.”

5. Om Twilight: ”Alle ved, jeg har ret i, at Robert Pattinson burde droppe Kristen Stewart. Om et par år vil han takke mig. Vær klog, Robert.”

6. Om film: ”Hvis der skulle laves en film om mit liv, skulle jeg spilles af George Clooney. Han er en fantastisk skuespiller, og min kone synes, det vil være helt perfekt.”

7. Om spørgsmål fra journalist: ”Well, jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, for det her er ikke en historietime. Du kan sikkert finde en stivstikker, der kender alle disse svar, men som ikke er i stand til at regere.”

8. Om spørgsmål fra journalist: ”Jeg har ikke noget at sige – ikke noget at sige. Ikke noget at sige – jeg har ikke noget at sige. Ikke noget at sige. Jeg er så ked af det – jeg har ikke noget at sige.”

9. Om at være elsket: ”Folk elsker mig. Og ved du hvad, jeg har været meget succesfuld. Alle elsker mig.”

10. Om karrierefremskridt: ”Jeg har et problem, som er, at jeg bliver bedre til alt jobrelateret, siden jeg startede."

Læs også: Mourinho efter pinligt exit: Alt, alt skal ændres

Læs også: Optakt: Barcelona – Chelsea

________________________________________________________________________________________________________________

Svar:
1: Mourinho
2: Mourinho
3: Trump
4: Trump
5: Trump
6: Mourinho
7: Trump
8: Mourinho
9: Trump
10: Mourinho

Annonce