Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho efter pinligt exit: Alt, alt skal ændres!

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.03.2018 Kl. 07:27
Jose Mourinho erkendte efter gårsdagens nederlag til Sevilla på Old Trafford, at der skal store ændringer til, hvis Manchester United atter skal blive en del af den europæiske elite.

Mourinho var klar i spyttet efter Manchester Uniteds exit mod Sevilla tirsdag aften, for med mandens egne ord, så skal "alt ændres," hvis klubben gør sig forhåbninger om at komme tilbage i toppen af de europæiske klubhold.

I forhold til selve spillet på banen var Mourinho dog ikke nær så dommedagsprofetisk, selvom han med rette kan kritiseres for sin meget konservative og defensive tilgang til kampen. 

– Jeg fortryder intet. Jeg gjorde mit bedste, spillerne gjorde deres bedste – vi forsøgte. vi tabte. Sådan er fodbold, sagde Mourinho i pressekonferencen efter kampen.

Men adspurgt om, hvad der skal til, før Manchester United igen er at finde blandt kandidaterne til at løbe med Champions League-trofæet, udtalte Mourinho:

– Alt, alt skal ændres.  Alle hold bruger penge, ikke? – det er ikke kun os, vel?  Det er en naturlig proces, at klubberne bruger penge på deres hold, sagde Manchester United-træneren kryptisk.

Kommentaren tyder dog på, at Mourinho stadig mener, det er essentielt med forstærkninger til klubben, så selvom han på ingen vis kritiserede sine spillere for nederlaget, bør de nok næppe vide sig for sikre på deres plads i klubben fremover.   

Annonce