Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyeste tilføjelse: Derfor har Mikel Arteta 'signet' en hund

Af Jeppe Augustsen
19.05.2023 Kl. 07:17
Mikel Arteta har erhvervet en hund til Arsenals træningsanlæg, som skal være med til at løfte humøret hos spillerne.

I lang tid var Arsenal de store favoritter til at vinde mesterskabet, men efter en stime med kun tre point i fire kampen er The Gunners blevet overhalet af Manchester City, som nu er de helt store favoritter til at vinde Premier League.

Pep Guardiolas tropper kan sikre sig titlen i den kommende weekend, hvis de vinder over Chelsea på søndag. Mesterskabet kan dog allerede komme i hus om lørdagen, hvis Arsenal ikke formår at vinde over Nottingham Forest. 

Det har formentlig skabt en nedtrykt stemning blandt Arsenal-spillerne, og af den grund har Mikel Arteta truffet en beslutning. Han har nemlig "signet" en hund. Det skriver The Times.

Ifølge avisen har Arsenal-manageren købt en hund, som går rundt på træningsanlægget og skal være med til at løfte moralen blandt spillerne. 

Der er tale om en brun labrador, som har fået navnet 'Win'. 

The Times skriver, at Mikel Arteta blev inspireret til at købe en hund i sidste måned, da en undersøgelse har vist, at det, at klappe og være sammen med en hund, kan være beroligende, forbedre humøret og reducere ens stressniveau.

Mikel Arteta kigger hele tiden på de små ting, som kan have en lille positiv effekt på holdet, og det er købet af 'Win' et godt bevis på, melder avisen.

LÆS OGSÅ: Højlund er på – Her er Chelseas vilde ønskeliste til angrebet

LÆS OGSÅ: PL-klub bliver solgt for over 5 milliarder kroner

 

Annonce