Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund er på - Her er Chelseas vilde ønskeliste til angrebet

Af Jeppe Augustsen
19.05.2023 Kl. 06:41
Chelsea har lavet en liste af angribere, som de er interesseret i forud for sommerens transfervindue.

For Chelseas vedkommende har det været en sæson, der hurtigt kommer i glemmebogen.

Det ender med en placering midt i tabellen, og udover de dårlige præstationer og resultater vil sæsonen også blive husket for de to managerfyringer af Thomas Tuchel og Graham Potter.

Et af Chelseas store problemer i denne sæson har været den manglende skarphed foran mål. Det er blot blevet til 36 scoringer i 35 kampe. Crystal Palace, West Ham, Bournemouth, Leicester og Leeds har scoret flere mål end The Blues.

Derfor er der heller ingen tvivl om, hvad der er den helt store transferprioritet, når transfervinduet åbner igen til sommer – nemlig en angriber.

LÆS OGSÅ: Manchester United bød på kommende Chelsea-signing

Det er kun spørgsmål om tid, før Mauricio Pochettino bliver bekræftet som den nye manager til næste sæson, og han har lavet sin ønskeliste til angriberposten. Det melder The Athletic.

På ønskelisten er den danske angriber, Rasmus Højlund, til at finde. Ifølge The Athletic er følgende fire angribere på London-klubbens ønskeliste:

Victor Osimhen – Napoli

Tammy Abraham – Roma

Lautaro Martinez – Inter

Rasmus Højlund – Atalanta

Af de ovenstående spillere vil Rasmus Højlund være den billigste løsning, da der tidligere har været meldinger om en pris på omkring £50 millioner.

Victor Osimhen vil være den dyreste spiller at erhverve, hvor meldingerne lyder på en pris på omkring £140-150 millioner.

LÆS OGSÅ: PL-klub bliver solgt for over 5 milliarder kroner

Annonce