Højlunds anbefaling: Giv ham en ny kontrakt
I den forgangne uge er det blevet annonceret, at Peter Ankersen stopper i FC København til sommer, når hans kontrakt udløber.
Mandag svarede forsvarsspilleren tilbage ved at score i Superliga-kampen mod Brøndby, og nu reagerer Rasmus Højlund på FC Københavns beslutning.
På Instagram opfordrer Manchester United-angriberen nemlig til, at Peter Ankersen får en kontraktforlængelse.
– Ny aftale til Anker, skriver i et opslag Højlund på det sociale medie, som har fået over 1.300 likes.
Højlund spillede selv sammen med Peter Ankersen i sin tid hos FC København. Til daglig spiller Højlunds to yngre brødre også fortsat i den danske mesterklub.
Omkostningerne skal ned: United-ledere får konfiskeret kreditkort
Han nåede at spille 32 førsteholdskampe for FC København, inden han i januar 2022 blev solgt til Sturm Graz. På det tidspunkt havde han endnu ikke formået at score i Superligaen.
Sidenhen har Højlund dog sat fut under sin udvikling, og han er nu at finde på holdkortet hos Manchester United. Her er han klubbens klare førstevalg i angrebet.
I 21 Premier League-kampe har han scoret syv mål og lavet to assists for Erik ten Hags mandskab.
Næste kamp for Højlund og Manchester United er torsdag aften mod Chelsea.