Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Omkostningerne skal ned: United-ledere får konfiskeret kreditkort

Af Morten Bruun Jørgensen
02.04.2024 Kl. 22:56

Hos Manchester United har der gennem flere år været udstedt kreditkort til ledende skikkelser. 

Men det bliver der nu sat en stopper for, da der skal styr på klubbens omkostninger. 

Det er ESPN, som kan rapportere, at en række kreditkort er blevet konfiskeret. Ledende skikkelser i klubben er blandt dem, der er blevet ramt, og de har nu ikke længere adgang til kreditkort, som er udstedt af klubben.

Klubbens nye sportslige ledelse har øje på, at der skal større fokus på omkostningerne. 

Derfor er alle afdelinger hos Manchester United også blevet bedt om at skulle mødes med konsulenter fra Interpath, som er blevet hyret for at tage et kig på klubbens budgetter. De har også til opgave at undersøge, hvorvidt Manchester United kan spare penge og optimere. 

Interpath er allerede begyndt på arbejdet, som forventes at pågå i adskillige uger. I første omgang kigges der blandt andet på rejseomkostninger. 

Manchester United fik sidste sommer en bøde på lidt over to millioner kroner for at have brudt UEFAs økonomsike reglement. 

Endnu engang: United-duo ude i mindst en måned

Annonce