Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund kan få det perfekte nummer i United - på én betingelse

29.07.2023 Kl. 19:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rasmus Højlund er millimeter fra skifte til Manchester United.

Onsdag morgen lyder meldingen fra Fabrizio Romano, at den danske angriber har bestået sit lægetjek forud for skiftet.

Vi ser i videoen herunder nærmere på, hvorfor det giver mening, at Rasmus Højlund skifter til Manchester United:

 

I øjeblikket bærer Højlund nummer 17 for Atalanta. Det er et nummer, han også har haft i sin tid som ungdomsspiller for F.C. København.

Men det perfekte nummer for Højlund vil nok snarere være nummer ni som klubbens dyrtindkøbte angriber. Det nummer har Anthony Martial dog i øjeblikket krav på, og derfor kræver det, at franskmanden sælges – eller lader sig tildele et andet nummer – hvis danskeren skal kunne få fat i det. Det ser dog heller ikke helt umuligt ud, da blandt andre Aston Villa har været meldt interesseret i Martial.

Nummer 17 er i øjeblikket heller ikke ledigt hos De Røde Djævle, men noget tyder på, at det snart kan blive det.

Den brasilianske Fred har tørnet ud i nummeret, men han meldes på vej til Galatasaray.

Danskeren skiftede til Atalanta sidste sommer, og i sin debutsæson blev det til 10 mål i 34 kampe for La Dea.

I foråret var han brandvarm for Danmark, hvor det blev til fem mål i to kampe for Kasper Hjulmands tropper.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce