Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er tre ting, som vi lærte af tredje Premier League-runde

Af Morten Jørgensen
28.08.2023 Kl. 11:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

James Maddison er en kæmpe gevinst for Tottenham
Tottenham købte den engelske midtbanespiller i Leicester, og det er en beslutning, som ledelsen hos London-klubben allerede må være rigtig glad for. Maddison har nemlig allerede fra sæsonstart vist sig som en stor gevinst for Ange Postecoglous mandskab, hvor han har indtaget en afgørende rolle på den offensive midtbane. Her er han omdrejningspunktet i offensiven, hvor han med sit suveræne overblik skaber chancer for sig selv og sine holdkammerater. Han har derudover sørget for, at dødboldene bliver sparket med højere kvalitet. Det kan meget vel blive en af de sommerhandler, som vi kommer til at rose mest efter sæsonen. 

 

Det er svært at spille mod et hold, der pakker sig fuldstændig
Spørg bare Manchester City om det. For det var præcis, hvad Sheffield United gjorde i søndagens kamp på hjemmebane, og det var meget tæt på at bære frugt. Manchester City havde store problemer med at få sendt bolden i kassen, og der skulle en sen scoring fra Rodri til at sikre en 2-1-sejr. Statistikken sagde 80 procent boldbesiddelse og i alt 30 afslutninger til Manchester City over for et Sheffield United-mandskab, som stod meget dybt og fyldte godt op foran Wes Foderinghams mål. Det er heller ikke første gang, at Manchester City har haft svært ved at bryde den slags hold op. 

Gabriel Magalhaes kan gå en svær sæson i møde
Det synes mærkværdigt, at Gabriel Magalhaes ikke er startet inde i de første tre kampe for Arsenal i Premier League, selvom The Gunners har været ramt af skader og karantæner til både Jurrien Timber, Oleksandr Zinchenko og Takehiro Tomiyasu. I weekenden spillede polske Jakub Kiwior på venstre back, mens Thomas Partey igen var foretrukket på højre back, mens William Saliba havde Ben White som makker centralt. I sidste sæson så Arsenal-defensiven med White, Saliba, Gabriel og Zinchenko ud til at fungere rigtig godt, men Mikel Arteta har indtil videre andre planer for, hvordan han skal få forsvaret til at spille sammen, og det er gået ud over brasilianeren. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce