Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mudryk glippede: Nu vil Arsenal have Barcelona-spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2023 Kl. 08:17
Arsenal melder nu sin interesse i Barcelona-spiller, der kan styrke klubbens offensive bredde.

Mykhaylo Mudryk bliver ikke Arsenal-spiller.

Ukraineren ser med al sandsynlighed ud til at skifte til Chelsea, og det betyder, at Arsenal nu er gået på jagt efter et alternativ til at styrke klubbens offensiv i forsøget på at vinde det engelske mesterskab denne sæson.

Ifølge Sport Italia har The Gunners nu vist interesse for brasilianske Raphinha, som klubben i sommer også var ude efter, inden han valgte at skifte Leeds ud med Barcelona.

Mediet skriver sent lørdag aften, at der er blevet etableret kontakt mellem parterne med henblik på en forhandling. På daværende tidspunkt var der dog stadig ikke afgivet et bud.

Selvom det kun er et halvt år siden, at Raphinha skiftede til Barcelona, er det dog sandsynligt, at han allerede kan få lov til at forlade klubben igen i dette transfervindue.

Tidligere har det spanske medie Relevo således rapporteret, at Barcelona kunne tænkes at ville sætte Raphinha til salg, da han fortsat har en stor markedsværdi og ikke har levet op til klubbens forventninger.

Den 26-årige brasilianer har spillet 22 kampe for Barcelona, men han har ikke fået etableret sig som fast starter, og derfor kan den spanske storklub måske sælge ham til Arsenal.

Han har kontrakt med Barcelona til sommeren 2027, og han blev købt for omtrent 430 millioner kroner i sommeren 2022.

Annonce