Han stod bag et af VM-historiens største mirakler
Wiilliam Laurence (Billy) Bingham var i sin aktive periode en særdeles dygtig højre wing, der oprindeligt kom fra Glentoran og spillede for bl.a. Sunderland, Luton og Everton tilbage i 1950’erne og 60’erne.
Bedste nordirske landshold i historien
Han blev engelsk mester med Everton i 1963, hvor The Toffeemen vandt titlen med et komfortabelt 6-point forspring til Tottenham. Det blev en flot kulmination på klubkarrieren, der blev rundet af med et par sæsoner i Port Vale.
I 1958 var han med til at levere nordirsk fodbolds største historiske præstation, da Ulster-mændene nåede kvartfinalen ved VM i Sverige. På trods af en barsk pulje med Tyskland, Czekoslovakiet og Argentina, spillede Nordirland sig frem blandt de 8 bedste, hvor Frankrig med Just Fontaine og Raymond Kopa dog blev for stor en mundfuld. Ud over Bingham var de bærende kræfter på det nordirske landshold folk som Danny Blanchflower, Harry Gregg og Peter McParland. En purung Derek Dougan var blandt reserverne.
I alt opnåede Billy 56 landskampe for Nordirland (8 mål).
Manager og globetrotter
Efter at den aktive tid på grønsværen var omme, påbegyndte Bingham en lang karriere som manager. Den fik en ganske ydmyg begyndelse i Southport, som han førte op i 4. division i 1967. Efter et par sæsoner i Plymouth Argyle og et nordirsk mesterskab med Linfield blev Bingham landstræner i Grækenland og derefter en kort periode cheftræner i AEK Athen – men uden succes.
Hjemkommet til England stod han i spidsen for sin tidligere klub, Everton, i tre sæsoner med en fjerdeplads i 1974-75 som det bedste resultat. Bingham måtte sande, at det var uhyre vanskeligt at træde i giganten Harry Cattericks dybe fodspor, og i 1977 blev han fyret efter en skuffende sæsonstart, og afløst af Gordon Lee.
Efter fyringen varetog Bingham managerjobbet i Mansfield en overgang, og derefter var han i Saudi Arabien i 1979, og vandt den saudiske pokalturnering med klubben Al-Nassr. Billy savnede hverken mod eller energi, og var ikke bange for en udfordring langt væk fra de Britiske Øer.
Succesrig landstræner
Billy nåede at blive ansat som manager for det nordirske fodboldlandshold i to omgange. Første gang var tilbage i 1967-71. Trods pæne resultater lykkedes det ikke at opnå kvalifikation til de store turneringer. Men i periode nummer to (1980-93) kom det store internationale gennembrud.
Bingham afløste sin gamle landsholdskammerat Danny Blanchflower i 1980, og dannede et team med stor erfaring og fighting spirit. Blandt de mange rutinerede støtter rådede Bingham over bl.a. Pat Jennings, Chris Nicholl, Martin O’Neill, Jimmy Nicholl, Sammy McIlroy, Noel Brotherston og Gerry Armstrong.
Qua bl.a. en meriterende 3-0-sejr over Sverige, kvalificerede ”Norn Iron” sig til slutrunden om verdensmesterskabet i Spanien i 1982, hvor Bingham introducerede Norman Whiteside som den yngste VM-spiller i historien. Nordirerne slog sensationelt værtsnationen og avancerede til mellemrunden, hvor Frankrig – ligesom i 1958 – imidlertid slog Bingham og co. ud.
Siden lykkedes det Billy Bingham at kvalificere Nordirland til endnu en slutrunde, i 1986 i Mexico. Holdet i 1986 var afgjort dårligere på de fleste pladser sammenlignet med 1982. I den første puljekamp måtte man nøjes med 1-1 mod Algeriet efter at Norman Whiteside havde scoret et tidligt mål for nordirerne. Men efter et 2-1-nederlag mod Spanien syntes Binghams mænds skæbne at være beseglet. En sidste mulighed var at slå Brasilien i det sidste opgør i gruppen, men brasserne sendte Nordirland ud af VM med et 3-0-nederlag i dét der blev Pat Jennings afskedskamp.
Efter flere års deroute med et til stadighed tyndere spillermateriale, stoppede Bingham i 1993 som landsholdsmanager. Siden blev han sportsdirektør i Blackpool. Han blev helt tilbage i 1981 adlet med den britiske orden MBE (Member of the British Empire), på linje med blot 33 andre fodboldpersonligheder, heriblandt Alex Ferguson, Bobby Robson, Brian Clough, Bill Shankly, Stanley Matthews m.fl.
Billy gik bort i 2022, 90 år gammel.
