- Han kan løse Manchester Uniteds problemer
I sommer lød det, at Manchester United var i forhandlinger med den tidligere Chelsea- og Bayern-boss Thomas Tuchel angående jobbet som manager.
Det var forhandlinger, som klubbens nuværende manager, Erik ten Hag, senere kunne bekræfte.
Læs også: Forlader PSG: Skifter til Manchester United
Klubben gik dengang med overvejelser om at fyre hollænderen som følge af en skuffende ottendeplads i Premier League, selvom man formåede at vinde FA Cuppen med en overraskende sejr over lokalrivalerne fra Manchester City i finalen.
Tuchel afviste angiveligt tilbuddet fra De Røde Djævle, og i stedet valgte man at forlænge med Ten Hag.
Hollænderen befinder sig igen i et stormvejr efter en svær begyndelse på indeværende sæson.
Den tidligere Arsenal- og Chelsea-stjerne William Gallas mener, at klubbens ledelse igen bør gøre et forsøg, hvad angår at hente Tuchel til klubben.
– Thomas Tuchel kan være løsningen på Manchester Uniteds problemer.
– Hvis han kommer til klubben og får tid – to år til at skabe sit hold – så vil klubben befinde sig i en helt anden position, end den gør nu.
– Hos Chelsea var Tuchel meget organiseret. Spillerne respekterede ham, og han vandt Champions League, ligesom han også vandt flere andre trofæer. Man kan se, hvorfor han var en succes, og måske blev han ikke givet nok tid hos Chelsea til at vende tingene om, siger Gallas ifølge Goal.
United har tabt til både Brighton og Liverpool og står med tre point efter lige så mange kampe i Premier League.
Læs også: Tre Big Six-klubber lurer på Leverkusen-stjerne
Ten Hag håber, at noget af presset kan lette med en sejr mod endnu pointløse Southampton, som klubben gæster lørdag.



















