Haaland slår vanvittig rekord
Erling Haaland scorer mål på samlebånd for Manchester City i denne sæson, og onsdag aften gik det ud over Real Madrid.
Den norske stjernespiller blev matchvinder med sin scoring til 2-1 kort før pausen, og dermed slog han rekord.
Det var 50. gang, at han startede inde i en Champions League-kamp, og det har nu ført 51 scoringer med sig.
Ifølge Opta er der ingen spillere, som har formået at lave flere mål i sine første 50 Champions League-kampe fra start.
Det er endnu en helt vild rekord, som nordmanden har stået bag, og den bliver svær at overgå i fremtiden, for det er kun de færreste spillere, der kan snitte mindst ét mål per kamp.
Haaland sender klar besked
Samtidig har nordmanden også sendt en advarsel til Manchester City, der har været meget afhængige af hans scoringer i denne sæson.
– Jeg er angriber for City. Jeg skal lave mål. Hvis ikke skal de erstatte mig. For hvis jeg ikke leverer målene og det, de har brug for, er de nødt til at erstatte mig, siger han i podcasten The Rest is Football ifølge London Evening Standard.
I denne sæson har den 25-årige frontløber scoret 21 mål i 21 kampe for The Cityzens, hvor han også har bidraget med tre assists.
Meget interessant set med danske briller: Manchester United forhandler med Wrexham lige nu.



















