Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola svinger øksen: 17 spillere skal væk

Af Emil Plovgaard
23.06.2025 Kl. 18:34

Manchester City står foran den største udskiftning i mange år, hvis Pep Guardiola gennemfører sine planer for sommerens transfervindue. 

Ifølge britiske medier er op mod 17 spillere i farezonen, mens manageren forbereder den største udskiftning af truppen, siden han overtog styringen i klubben i 2016.

City er i øjeblikket i USA, hvor klubben deltager i VM for klubhold, og hvor profiler som Erling Haaland og nye indkøb som Rayan Aït-Nouri, Tijjani Reijnders og Rayan Cherki allerede har vist sig frem i de første to sejre.

Store navne udeladt fra truppen

Mere opsigtsvækkende er det dog, hvem der ikke er med på USA-turen. 

Hverken Kyle Walker, Jack Grealish eller Kalvin Phillips er en del af Guardiolas 27-mandstrup, og ifølge The Sun peger alt på, at alle tre står foran et farvel.

Især Jack Grealish er i søgelyset, hvor oddset på et klubskifte er styrtdykket. 

Flere klubber meldes interesserede, og englænderens fremtid ligner mere og mere at skulle finde sted et andet sted end på Etihad.

Også Ilkay Gündogan i farezonen

Til trods for, at Ilkay Gündogan spillede med i 6-0-sejren over Al Ain, er også han sat i forbindelse med et skifte væk. 

Ifølge tyrkiske medier viser Galatasaray konkret interesse for den 34-årige midtbanegeneral.

Guardiola udtalte for nylig på pressemøde:

– Med Ilkay er der ingen nyheder – og det er ofte gode nyheder. Men vi har en lang trup, og vi kan ikke gå ind i sæsonen med 26-27 spillere. Nogle vil skulle forlade os.

Flere unge spillere på vej ud

Også James McAtee og Maximo Perrone nævnes som sandsynlige salg eller udlån. 

Klubben arbejder på at trimme bredden, og det betyder, at en række spillere potentielt står foran skifter – enten permanent eller midlertidigt.

Blandt dem, hvis fremtid stadig er uvis, nævnes:

  • Ederson
  • John Stones
  • Rico Lewis
  • Matheus Nunes
  • Claudio Echeverri
  • Oscar Bobb
  • Og flere akademitalenter som Nico O’Reilly og Vitor Reis

Selvom flere af disse sandsynligvis bliver i klubben, er døren åben for ændringer – og Manchester City står dermed foran et transfervindue i stor skala, hvor stjernespillere, kulturbærere og unge talenter kan blive en del af oprydningen.

Samtidig forlyder det, at danske Christian Nørgaard kan være på vej mod et skifte til topklub i Premier League. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce